Udgangspunktet for behandlingen er din eller dit barns situation og behov. Det er mit mål at hjælpe til øget sundhed og velvære at fjerne symptomer og sætte fokus på forebyggelse.
Dette opnås gennem grundig analyse af problemerne, en kompetent behandling, gode råd til forebyggelse, instruktion til træning samt evt. henvisning til andre relevante behandlingsformer.
Der findes mange typer hovedpine, bl.a. spændingshovedpine, migræne og cervicogen hovedpine. Den hyppigste er spændings-hovedpinen, hvor patienten i perioder oplever konstant trykkende eller pressende smerter i begge sider af hovedet. Den cervicogene hovedpine sidder i nakken eller baghovedet og kan stråle op i hovedet. Migræne er en pulserende hovedpine som oftest sidder i den ene side af hovedet.
Mange patienter med migræne bliver overfølsomme for lys og lyde. Man kan have migræne med eller uden aura i form af f.eks. synsforstyrrelser. En del hovedpiner skyldes ledlåsninger og muskelspændinger i nakken.
De fleste hovedpine-patienter kan gennem kiropraktorbehandling af muskler og led opnå en lindring af smerterne i hovedet. Samtidig er små styrke- og stræk-øvelser samt ændringer af bl.a. arbejdsstillinger ofte en god ide for at forebygge at problemet kommer igen.
Ved lænde- og bækkensmerter under en graviditet er det nærliggende at tænke på bækkenløsning, men det er heldigvis kun sjældent, at det er årsagen til smerterne. De hormonelle forandringer under graviditeten forårsager en større løshed i leddene og dermed også i bækkenet.
Men for at der er tale om bækkenløsning skal smerterne være meget udtalte, og som udgangspunkt være lokaliseret både bagtil over lænden og foran ved skambenet.
Lænde- eller bækkensmerter under en graviditet skyldes ofte en fastlåsning af ét af de tre led i bækkenet, og det opleves som jagende smerter i enten den ene eller begge sider af lænden. Smerterne kan stråle ned mod ballerne eller om mod lysken og de bliver ofte forværret ved at sidde ned eller rejse sig op fra en stol.
At stå bøjet ind over et bord eller vende sig i sengen kan også forværre smerterne. I de fleste tilfælde kan smerterne afhjælpes med få kiropraktiske behandlinger.
Albuen kan let overbelastes hvis man bruger sine hænder og arme til noget uvant arbejde eller bare bruger dem for meget. Ved en overbelastning af albuen får man ofte smerter og ømhed omkring albuen og i musklerne i underarmen. Smerterne kan stråle ned mod håndleddet og ud i fingrene. Smerterne skyldes ofte en øget spænding i underarmens muskler og låsning af albuens led.
Kiropraktoren kan afhjælpe problemerne med kiropraktisk behandling af albuen: F.eks. manipulation af leddene i albuen samt massage eller triggerpunktsbehandling af underarmens muskler. Desuden kan strækøvelser være en god hjælp.
De fleste har prøvet at forstuve et led, typisk en ankel. Leddet hæver, huden bliver blå og det gør ondt når man belaster leddet. Der kan være indskrænket bevægelighed efter en forstuvning del pga. smerter dels pga. hævelse. Ofte forstrækkes et eller flere ledbånd som efterfølgende kan blive for løse, således at leddet senere ikke er helt stabilt. I den akutte fase er det en god idé at behandle leddet efter RICE-princippet (ro, is, kompression og elevation). Når de værste smerter har fortaget sig er behandling hos kiropraktor en hjælp til hurtig opheling.
Kiropraktoren undersøger leddets bevægelighed, hvis der er indskrænket bevægelighed kan manipulation af leddet hjælpe. Kiropraktoren kan også behandle ledbåndene med tryk, laser og massage samt give vejledning om genoptræningsøvelser, så leddet kan blive stærkt og velfungerende igen.
Hvis brusken i et led nedbrydes, kaldes det slidgigt eller artrose. Dette kan bl.a. skyldes en tidligere skade på leddet, overvægt eller langvarig kraftig belastning af leddet. Slidgigten udvikles over mange år og giver stivhed, ømhed og smerter i leddet.
Slidgigt er en kronisk lidelse, den kan ikke behandles men symptomerne kan mindskes betydeligt. Kiropraktisk manipulation af det slidte led kan give god smertelindring. Desuden er motion vigtigt for at forebygge gener. Stærke muskler beskytter og støtter leddene. Smertestillende medicin kan være nødvendig.
Knogleskørhed eller Osteoporose skyldes nedsat kalkindhold i alle kroppens knogler. Alle mennesker mister kalkindhold i knoglerne med alderen. Det er en smertefri lidelse, som ofte først opdages når en eller flere knogler brækker f.eks. ved et fald eller et tungt løft.
Man kan også få et brud på en ryghvirvel. Dette kaldes et sammenfald. Osteoporose kan diagnosticeres ved hjælp af en knoglescanning. Selv om man har let eller moderat knogleskørhed kan man godt få kiropraktisk behandling. Behandlingen tilpasses den enkelte patient.
Hvis et eller flere facetled (små styrende led i ryggen) i brystryggen sætter sig fast, kan det medføre kraftige smerter omkring rygsøjlen eller langs ribben og brystben. Der er nedsat bevægelighed i ryggen og muskelspændinger i området. Det kan føles som en kniv der stikker eller skærer. Det giver ofte ret kraftige smerter og kan give problemer med at trække vejret frit.
Disse symptomer forbindes ofte med hjerteproblemer, men kan altså også skyldes ledlåsninger i rygsøjlen. Faksisk har dansk forskning vist at 20% af patienterne på en hjerteafdeling ikke har en hjertesygdom, men lider af ledlåsninger. Er man i tvivl skal man naturligvis sørge for at få undersøgt sit hjerte. Den bedste behandling af ledlåstninger i brystryggen fås hos kiropraktoren, som med hænderne kan give et lille præcist tryk på de låste led, således at bevægeligheden genvindes og smerterne ophører.
Når man vokser som barn og ung, vokser knoglerne også. Det sker for nogle at knoglerne i ryggen (ryghvirvlerne) vokser mere på bagsiden end på forsiden, således at hvirvlerne bliver kileformede. Dette kan give ryggener mens man er i voksealderen. Når man er udvokset er tilstanden stabil, men kan stadig give stivhed i det involverede område i ryggen.
Har man en eller flere kileformede hvirvler, vil ryggen have en tendens til at runde ekstra meget. Diagnosen stilles ved hjælp af et røntgenbillede, hvor man kan se ryghvirvlernes form. Mange patienter med Scheuermanns sygdom har gavn af kiropraktorbehandling. Manipulation af rygsøjlen øger bevægeligheden og mindsker tendensen til at runde ryggen. Det er altid en god idé at supplere med stræk- og styrkeøvelser.
Mellem ryghvirvlerne sidder bruskskiver (discusskiver) som består af en gele-agtig kerne med mange lag brusk udenom. Tunge løft, forkerte arbejdsstillinger og traumer mod ryggen kan skade bruskskiverne så de får små revner og begynder at bule (kaldes prolaps). Er bulen tilstrækkelig stor kan den trykke på en nerve og man vil opleve smerter i en arm eller et ben. En kiropraktor kan via sin undersøgelse finde ud af om smerterne skyldes en discusprolaps.
Ofte kan en prolaps behandles hos kiropraktoren ved hjælp af øvelser og manipulation samt information om tilstanden, forholdsregler osv. Kun i sjældne tilfælde er operation nødvendig.
