De fleste har prøvet at forstuve et led, typisk en ankel. Leddet hæver, huden bliver blå og det gør ondt når man belaster leddet. Der kan være indskrænket bevægelighed efter en forstuvning del pga. smerter dels pga. hævelse. Ofte forstrækkes et eller flere ledbånd som efterfølgende kan blive for løse, således at leddet senere ikke er helt stabilt. I den akutte fase er det en god idé at behandle leddet efter RICE-princippet (ro, is, kompression og elevation). Når de værste smerter har fortaget sig er behandling hos kiropraktor en hjælp til hurtig opheling.
Kiropraktoren undersøger leddets bevægelighed, hvis der er indskrænket bevægelighed kan manipulation af leddet hjælpe. Kiropraktoren kan også behandle ledbåndene med tryk, laser og massage samt give vejledning om genoptræningsøvelser, så leddet kan blive stærkt og velfungerende igen.